Grafik
Til forsiden
Om Trends
Nyheder
Møder
Partnere
Publikationer
 Til forsiden > Nyheder

Nyheder

Juli 2017 - TReNDS indsamler detaljeret viden om redoxgrænsen

Ejlskov A/S har arbejdet på at udvikle en probe, der kan måle redox forholdene i undergrunden til at fastlægge dybden til redoxgrænsen, som er der hvor nitraten forsvinder. Redox proben, der delvist er udviklet i projektet TReNDS, er nu blevet testet i felten på et antal lokaliteter, hvor redoxdybden var kendt i forvejen fra andre studier. Resultaterne fra disse tests ser rigtig gode ud.

TReNDS er derfor klar til en stor målekampagne med redoxproben, hvor der skal indsamles en masse redoxdata fra forskellige typer af geologier. Datapunkterne vil blive placeret med varierende afstand fra hinanden, så der efterfølgende kan laves statistiske analyser af den rumlige variation i redoxdybden for de forskellige geologier. I TReNDS vil de mange ekstra data og viden om hvordan de varierer i forskellige områder, blive anvendt til at udvikle en forbedret metode til at estimere redoxgrænsens placering nationalt.
 

Test af redox proben i felten. Foto: Ivan Vela, Ejlskov A/S


 

Resultat fra test af redox proben i felten. Ivan Vela, Ejlskov A/S

Grafik
© GEUS Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: +45 38142000 E-mail:
Sidst ændret : 5. Juli 2017 ALHA
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!